Kaloriertællere – Den moderne tilgang til vægttab
Lad os indledningsvis forestille os, at det er 1. januar.
Et nyt og begivenhedsrigt år går i gang og den gode danske sommer står parat og ånder dig nakken – feriekatalogerne smutter ind ad postsprækken for at igangsætte søde drømme om sydlandsk solnedgang og paraplydrinks. Starten på et nyt år er i samme omgang en lejlighed for at tage sig sammen og få gjort noget ved fx vægten. Nogle begynder at motioner eller et rygestop men langt flest, dvs. rigtig mange, påbegynder at kigge på slankekure.
Slankekure eller ej?
Mange mennesker har prøvet at følge en faste, kur eller diæt, der kunne skabe hurtige resultater. Dette blot for at opleve, at de tog det tabte på igen efter kort tid. I køen af træningskure, så er der også en tilgang, som man vel ret beset slet ikke bør kalde en slankekure, men nærmere en talmæssig tilgang til madindtag.
Herved menes de såkaldte kalorietællere, der hjælper med kalorie forbrugsberegninger. Beregnet via data omkring din biologi, fx højde, køn og alder, kalkuleres dit dagsbehov for kalorier. Efterfølgende kalkuleres det antal kalorier du behøver for at smide fx 0,5 kilo per uge. Forestil dig at du f.eks. står med et behov på 2300 kalorier, så skal du ca. ligge på 1980 kalorier for at tabe de eftertragtede kilo.
Kalorieberegning kræver at du logger alt dit madforbrug. Det betyder at du registrerer det du indtager i et system som kan opsamle kalorierne for dig og få det sat i system, så du ikke taber dit overblik over dit kalorieforbrug. Det er vel også den eneste ulempe ved valg af kalorietælling som slankemåde. Stik imod mange andre kure, så kan du spise næsten alt, men det er desvære ikke alt du må spise meget af. Kalorietælling er ordinær sund logik, som reguleres af fakta. Du genkender desuden hurtigt, de dumme kalorier du bør styre udenom. Hvis vi nu siger at du fx har fravalgt dagens første måltid og synes at en pariser toast og et lille glas æblejuice til eftermidddagsmåltid er smart, så har du på ingen tid brugt to-tredje-dele af denne dags kalorier på et ikke særligt sundt eller mæthedsgivende måltid.
Jeg har indtastet via en kalorietæller, som kan tilgås på siden her.
Hvilken fødevare er bedst set ud fra en kaloriebetragtning?
Noget mad er ikke hensigtsmæssig, hvis du spiser under kalorierestriktioner. Du erkender nemt, de madvarer, som giver styrke og næring. Andre typer af mad, herunder sodavand, er ikke værd at spilde kalorierne på.
Jeg har gennem årene tjekket en række blogs om mad og erhvervet en stor inspiration til sund mad og nemme hverdagsretter, fx fra madling.dk.
Du kan også søge efter nogle af de største hjemmesider med opskrifter, og deri søge efter mad med lavt kalorieindhold.
Som udgangspunkt er grøntsager, fjerkræ, fisk og diverse light fødevarer kalorielette, mens fx avokado og ris er grimme kalorietrækkere, som man skal spise med måde selvom madvarerne i sig selv ikke er usunde.
På denne måde erfarer du at spise klogere og sådan bliver disse erfaringer og spisevanerne bliver hængende længe efter at du ikke længere gider inddatere kalorierne.
Kan du snyde sig til en bedre kalorieforbrænding?
Ja det kan du! Du kan bare jogge 6km., så har du overskud i dagsforbruget til at høvle en islagkage indenbords.
Af andre ting end motion, så er søvnmangel desuden en essentiel faktor, fordi din kalorieforbrænding reguleres af søvn og din forbrænding kan blive sænket. Din forbrændingsevne er styret af døgnet og reguleres negativ blandt ved søvnmangel.
Men der findes en række fif til at løfte din forbrænding. Fx er grøn the et godt stof til at booste din kalorieforbrænding. Ligeledes vil én halv liter isvand på tom mave fra morgenstunden ligeledes gøre underværker. Du kan som lignende metode også gennemgå det kolde sus i svømmehallen. Linser har ligeledes mange fordelagtige ingredienser til at booste kalorieforbrænding. Supplér yderligere med mange Vitamin C fx broccoli.
Er efterforbrænding noget sludder?
Udtrykket efterforbrænding udspringer fra såkaldt interval træning, hvor du træner med høj eksplosivitet i intervaller. Den store udladning på så kort tid vil booste produktioner i hjernen, der medfører at din kalorieforbrænding fortsætter mange timer efterfølgende. Derfor er fx anaerob træning en effektiv træning at supplere med, hvis du fx kun har tid til at træne et kvarter, mens længerevarende cardiotrænning, som fx spinning er smart, hvis du har lang tid til at udføre træningen. Det du skal være klaver over at de indledende tyve minutters cardiotræning ikke giver fedttab, så 15 min. løb er i underkanten, hvis formålet at forbrænde mere end blog hverdagens konsumerede kalorier af.